|
Ring til formidleren Merete Nygaard på 32 53 93 07 og fortæl om jeres ønsker. Så kan vi i fællesskab skræddersy indholdet for jeres besøg.
Målgruppe: Børnehavebørn og 0. - 6. klasse Aktivitet: Lær om dyr på landet før og nu Besøg Amagermuseets spændende særudstilling Hanegal - Skind, fjer og knogler, der behandler dyr på landet gør og nu, og deres betydning for mennesket. Udstillingen er opbygget så alle sanser stimuleres, hør f.eks. lyden af en bisværm, se en hestehjerne og føl på en grisehale. Udenfor kan børnene møde de levende dyr, som udstillingen fortæller om. Varighed: 1 time Pris: Gratis for alle børnegrupper, men har I lyst til at ledes rundt i udstillinger og arealer gennem museets dyresporjagt (2.-6. klasse) eller malebog for de mindre børn, er der et tillæg på 10kr. pr. barn.
Målgruppe: Børnehavebørn og 0. - 7. klasse Aktivitet: Gamle lege på Amagermuseet Børn har i århundreder udtrykt sig i gennem leg. På Amagermuseet er det muligt at få lov til at prøve de lege som elevernes bedsteforældre legede i deres barndom. Blandt legene kan nævnes æggeløb, styltegang, sækkevæddeløb og tovtrækning samt meget mere. Vi leger sammen i vores dejlige have. Varighed: 1 ½ time Pris: Gratis for børnegrupper fra Dragør, ellers 250,- kr. pr. klasse/hold
Målgruppe: Grundskolen og mellemtrin Aktivitet: På rejse i historien på Amagermuseet Børnene kommer rundt på de to museumsgårde og skal løse forskellige opgaver. De kan blandt andet komme til at smage en amagermad, løbe kartoffelløb, vaske med vaskebræt og skrive på tavle med griffel, gætte en grøntsag osv. Varighed: 2 timer Pris: Gratis for børnegrupper fra Dragør, ellers 250,- kr. pr. klasse/hold
Målgruppe: Grundskole og mellemtrin Aktivitet: Barn på landet år 1900 Varighed: 1½ time Børneomvisning på Amagermuseet. Hør hvordan livet var som barn på landet for 100 år siden. Om livets gang fra vugge til grav. Hvorfor lå det udøbte barn i sort sengetøj? Hør hvor mange tjenestepiger, der lå i en enkelt seng, og find ud af hvorfor de døde blev lagt på bordet. Varighed: 1½ time. Pris: Gratis for skoler i Dragør, øvrige klaser/hold 250,- kr.
Målgruppe: Grundskole og mellemtrin Aktivitet: Sømænd og stolte skuder Sted: Dragør Museum og den gamle bydel i Dragør Varighed: 1½ time Indhold: Introduktion til søfartsbyen Dragørs særegne liv, og mænd og kvinders skæbner i 1800-tallet. Eleverne kommer derefter i grupper rundt på et orienteringsløb i den gamle bydel. Pris: Gratis for børnegrupper fra Dragør, ellers 250,- kr. pr. klasse/hold.
I forbindelse med besøg på Amagermuseet kan vi tilbyde skolemateriale for klassetrinene 2. klasse - 4.klasse i følgende emner:
- En amagergård
- Amagerbruget
- Afsætning af produkter
- Amagerdragten
- Livet på en amagergård
Skolematerialet bliver løbende revideret, hvorfor enkelte emner kan være udtaget og således ikke udleveres.
Udsending af skolemateriale koster 45,- kr.(Kan derefter frit kopieres) Priser for skoler og børneinstitutioner: som udgangspunkt er det gratis at komme på besøg, men hvis vi laver en aktivitet eller museumsløbet koster det 250,00 kr pr. klasse/gruppe.
Erhvervspraktik. Elever i udskolingen På et museum arbejder der mennesker med forskellig baggrund og udannelse. På Museum Amager er der bl.a. ansat museumsinspektører, der har læst historie og etnologi på universitet, der er en museumsforvalter og bådebygger/tømmrer, en museumspædagog, en museumssekretær, en bogholder og en stab af kustoder. Har du lyst til at finde ud af, hvordan det er at arbejde på et museum, så har du mulighed for at komme i praktik på Museum Amager. Kontakt museumsformilder Merete Nygaard tlf. 3010 8864 .
|