Museum Amager
Nordre Kinkelgade 18A
2791 Dragør

Sæsonprogram 2010

Amagermuseet 

 

  

 

Februar

Fastelavnsridt på Amager er en traditionsrig begivenhed, der siden 1600-tallet har fornøjet og underholdt både deltagere og tilskuere. Amagermuseet har åbent to dage i forbindelse med fastelavn.

 

Søndag den 7. februar kl. 12 – 16
Fastelavn forberedes, som det er blevet gjort i generationer. Arbejdende værksteder. Tøndemaleren udsmykker fastelavnstønden efter lokal, historisk skik. Selemageren efterser og reparerer hestens ”snekketøj”. Hestens manke og hale flettes og pyntes med bånd. Drengene pynter cyklerne til deres ”fastelavnsridt”. Oplev også to små piger blive klædt på som fastelavnsbrude.

 

Mandag den 15. februar kl. 13 – 17
Når klokken nærmer sig 16, stiger spændingen på Hovedgaden i Store Magleby. Fastelavnstønden hænger spændt ud over gaden, og ryttere fra Vennekredsen gør sig klar til i galop at slå til tønden. Vinderen udråbes til ”tøndekonge”, der ved kåringen får publikums bifald og et kys af tøndedronningen. Amagermuseet er åbent før og efter tøndeslagningen. Man kan besøge museets fastelavnsudstilling og varme sig i cafeen.

Begge dage kan der i museets cafe købes amagerpunch og æbleskiver. I museets butik sælges tøndestokke i alle størrelser.

 

April
22. april kl. 16. Forskningens døgn – nyt fra forskernes verden.  Foredrag. 10 myter om den mørke middelalder. Middelalderen er grundlaget for vores moderne kultur, men netop den moderne kultur har anset middelalderen som tilbagestående og mørk. Brian Patrick McGuire, Roskilde Universitet, gør op med myterne.
 

Maj
5. maj – 30. sept.  Sæsontema: Dyr på landet før og nu
Familieudstilling: Hanegal – skind, fjer og knogler. Dyr på landet før og nu.
20. maj – 15. sep.  Små blå mesterværker, Delft fajancer og hollandske fliser. Særudstilling.
30. maj, søndag. Dyrebørn på Amager. Vi åbner stalddørene for publikum og viser vores dyr af gamle danske racer.  Kom og oplev bondegårdens smågrise, får med lam, høns med kyllinger, ged med gedekid, gæslinger, ællinger, klappekaniner og heste. Familiekonkurrence: døb et dyrebarn.

 

Juni

13. juni. På opdagelse i Delft fajancens verden.  Rundvisning v. Lars Topgaard i fajanceudstilling kl.14.00.

11. juni   Tårnby kulturnat Fortidens lys.
Museum Amager kaster lys over Amagers fortid, når torvekonerne fra Store Magleby falbyder amagergrønt og giver smagsprøver på amagersennep. Sted: Tårnby Naturcenter.

 

Juli
Tidsrejse for børn på Amagermuseet i skolernes sommerferie
1. juli - 8. august. Amagermuseet starter tidsmaskinen op i sommerferien og sender børnene tilbage til år 1900. Kom med indenfor på den levende gård, krads grisen på ryggen og følg med gårdens karle rundt, når de fodrer høns, grise, får og geder. Deltag i arbejdet på museets mark, hvor der er gang i hakkejernene. Aktiviteter for børn hver dag. Lev med på gården og få din helt egen skudsmålsbog.

 

Kom og bliv klædt ud som da oldefar var dreng og oldemor var pige. Lær om husflid, dyrehold og renlighed, takt og tone og få de bedste udtalelser i din skudsmålsbog.

 

  

 

 

4. juli Børnedyreskue
Børn inviteres til at tage kæle- og familiedyr under armen og komme op i museets fold og vise deres dyr frem. Kåringen af den sødeste, mest fjollede, mest hyggelige, det mærkeligste kæledyr. Kåring og præmieoverrækkelse kl. 15.00.

 

 

 

August
8. aug. En søndag på Amager anno 1900. Vær en del af skovturen i museets æblehave. Ta’ madkurv og din familie med, spis til fællessang og spillemandsmusik under æbletræerne. Gamle historiske lege.

 

September
23. sep. – 26. september. Det blomstrende mesterværk.  Blomsterudstilling. Museumsgården fyldes med farverige sorter i smukke opsatser inspireret af 1700-tallets stil. Udvidet åbningstid alle dage 11.00-17.00.

 

 

19. sep.  Et gilde på Amager. 12.00 – 15.00.  Oplev folk i de smukke amagerdragter, når museet genskaber Julius Exners guldaldermaleri ”Et gilde på Amager”. Oplev stemningen fra maleriet når de unge piger serverer skinke og grønlangkål, mændene spiller kort og der danses til spillemandsmusik i storstuen.

 

Oktober

Skolernes efteråresferie
16. okt. - 24. okt. Spis min gris ……
I efterårsferien kan man på Amagermuseet opleve madens vej fra mark og stald til middagsbordet. Den gamle slagter skærer grisen ud og madmoder stopper pølser. Smagsprøver på historiske retter i museets erindringskøkken, samt salg af årstidens grønt, frugt og hjemmesyltede varer.

Børneaktiviteter: Halmlabyrint, "På sporet af bondegårdens dyr", bliv karl og pige på gården og få din egen skudsmålsbog.

 


 

November - December

Juleudstilling på Amagermuseet 19. nov.- 12. dec.
Spis ordentligt - Julemad – og bordskik gennem 1000 år. Smagsprøver hver dag på historisk julemad.
Åbent alle dage undtagen mandag, kl. 12.00-16.00. Skoler, institutioner og grupper kan aftale besøg om formiddagen. 

 

Historisk julemarked på Amagermuseet weekenden d. 4.-5. december fra 12.00 – 16.00

 

 

Honninghjerter, pebernødder og klejner, alt hvad julehjertet kan begære. Traditionen tro holdes der historisk julemarked på Amagermuseet, der er boder ude og inde, delikatesser, stads, dekorationer og hjemmesyltede varer. Gaveideer med historie i museets krambod. Gløgg, varm kakao, glaserede æbler og æbleskiver. Sangkor og julebukken kommer på besøg.
 

  

Dragør Museum 

 

April
4.-5. april. Museet holder åbent i forbindelse med påsken.

 

Maj
1. maj – 6.juni. ”Hvad sømanden gemte”. Særudstilling. Et kig ind i en sømands erindringer.

 

 

 

Juni
4.-6. juni Flådens 500 års jubilæum. Åbent i særudstillingen ”Hvad sømanden gemte” sidste dag for udstillingen 6. juni.
6. juni  ”Hvad sømanden gemte”. Rundvisning ved Erlan Holtehus kl.14.00.

30. juni  Åbning af "Det blå spisekammer". Fiskeri i Øresund i 800 år. Særudstilling 2010.
Ta’ med fiskeren og følg fiskeriet som det er blevet drevet i århundrede. Fra havets frie jæger til erhvervet blev klemt og kontrolleret. Udstillingen tager udgangspunkt i middelalderens store sildefiskeri, der trak Dragør ind i den voksende europæiske økonomi, herfra følges fangstheld og skiftende konjunkturer i de følgende 800 år.


Juli
24.-31. juli. Forunderligt af hav. Maritim uge med aktiviteter på Dragør Havn. Aktiviteter på havnen alle dage mellem 11-16.
Et væld af maritime oplevelser for hele familien på Dragør havn. Se programmet her.

 

 

Dragør Museum rykker udendørs og inviterer alle til en uge i havets tegn og et hav af oplevelser.

 

På havnepladsen vil der være workshops for børn med levende havdyr i følekar. Der dissekeres fisk fra Øresund og besøgende vil få mulighed for at røre ved levende krapper, ål og fladfisk. På land kan man møde fiskerkonerne der tilbyder smagsprøver, og faldbyder havspecialiteter. Få en snak om dagens fangst mens den renses, ryges og saltes. Lav dit eget smykke af muslingeskaller eller byg dit eget modelskib. Der er også aktiviteter til vands. Hop ud på pontonen og tag på tangsafari eller gå på krappefangst fra bolværket, for de modige vil der være mulighed for at forsøge sig som havkajakroer. Dragør gamle lods er åben for publikum alle dage 11-16.

 

August
7. aug.  Udendørsbutik, martim butik.
10. aug. For fulde sejl. Dragør i sejlskibenes storhedstid. Byvandring. kl. 15.00 pris. 30 kr.
17.aug.  Dragør sildemarked og handelsplads. Byvandring kl. 15.00. pris. 30 kr.
24.aug  Dragør en by i sorg (Kolera, pest og brand). Byvandring. kl. 15.00. pris. 30 kr.

28. august  Havets sølv. Elisabeth Skibslaug er på kajen i Dragør Havn. Børneaktiviteter. ”Havets sølv – om Øresundssild, hansekøbmænd, fiskere og gællekoner”. Åbent i Det blå spisekammer. Museumsleder Maibritt Bager viser rundt i særudstillingen. kl. 14.00. Gratis adgang.

31. aug. Dragør i krig og fred - Englandskrigene og byen. Byvandring kl. 15.00. pris. 30 kr. 

September - oktober
 

 

 

Æblesalg på Dragør Havn 2. og 3. oktober kl. 11-16. 

Museumskutteren Elisabeth tager til Fejø efter frugt. Traditionen tro vil der i weekenden d. 2.-3. oktober være salg af æbler fra kajen ved Elisabeth. Dragør Havn.

 
16.-24. oktober Efterårsferie aktiviteter. Cyber Sea. På opdagelse på og over havets overflade. Forskellige interaktive spil.

 

December
Vindues adventskalender: Juletraditioner i Dragør.

 

Mølsteds Museum 

1. maj – 31. september
Åbent lørdag og søndag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Museum Amager, Nordre Kinkelgade 18A, 2791 Dragør - info@museumamager.dk