Foredrag: Maleren Christian Mølsted

Medlem af Mølstedlauget, Niels Chr. Arnesen, er en af ildsjælene i det Mølstedlaug, som Dragør Museumsforening nedsatte i forsommeren. Laugets første opgave var at få genåbnet Mølsteds atelier på Dr. Dichs Plads. Det lykkedes, og hver søndag i denne sommer har der været åbent atelier. Arnesen tager os denne aften med på en tur rundt om Christian Mølsted, hans liv og hans motivvalg. Vi kender ham som den store historiemaler med skildringer af søkrigens dramaer. Lønstrup, hvor hustruen Ingine kom fra, er også flittigt skildret. Men Dragør var Mølsteds egen hjemstavn, fra han blev født i 1862 til han døde i 1930, hvor byen og Øresund var den helt store inspirationskilde for ham. Arnesen løfter også sløret for næste sæsons initiativer i atelieret.

Arrangementet finder sted i Havnepakhuset. Gl. Havn 14, 2791 Dragør

Alle er velkomne.