Allehelgensaften på Amagermuseet

Kom med på en uhyggelig guidet tur på Amagermuseet den 27. oktober, hvor vi fejrer allehelgensaften. 

Gårdene er mørkelagt, og på de mest uventede steder dukker spøgelser og ånder op. Hør om deres triste skæbner og om den tro og overtro, der særligt herskede ved overgange i livet ved fødsel og død.

Børn skal være i følge med voksne og ikke være mørkerædde, for det er uhyggeligt. 

Der er guidede ture kl. 18, 19, 20, 21 og 22.

Derudover er der småbørnsture for børn i alderen 0-6 år. Børn skal være i følge med voksne. 

Tilmelding og køb af billetter foregår via billetto. Billetsalget begynder 1. oktober.