Dyr på Amagermuseet

Hvad er en gård uden dyr? På Amagermuseet medvirker dyrene til at skabe liv og atmosfære på de gamle gårde. Dyrene er på museet fra maj til oktober og børn og voksne kan komme helt tæt på besætningen og følge hverdagen. Dyrene er børnevenlige men skal naturlig behandles med respekt. Gæs i flok hvæser, men de er heldigvis ufarlige!

I juli hjælper børnene vores dyrepasser med at holde styr på folde og hønsehus. Det er sjovt!

Besætningen varierer, men består normalt af følgende dyr: 

Geder

Dansk Landrace:

Her på Amagermuseet har vi geder af racen Dansk Landrace. Denne race kan føre sine aner helt tilbage til de første geder, der var i Danmark i stenalderen for ca. 6000 år siden. Det er en hårdfør race, som også er en god ”grovfoderudnytter”, og den har derfor uden problemer tilpasset sig det danske klima. Racen er kendt for at være rolig, livlig, intelligent, samarbejdsvillig og venlig.

Størrelse og udseende:

Den Danske Landraceged er en middelstor kraftig malkeged, som i udvokset vægt kommer op på ca. 50-60 kilo for geder og 70-90 kilo for bukke. Både ged og buk har hageskæg og relativt store horn, dog har bukken de største horn. Gederne har ofte halstitter, der er de små hudlapper, som sidder og pynter på halsen. Den danske landrace findes i mange farvekombinationer.

Avl:

Gederne er drægtige i ca. 152 dage (ca. 5 måneder) De fleste geder føder to kid, men antallet kan variere fra en til fire kid pr. fødsel. Kiddene vokser hurtigt, men vil dog først være udvokset ved fireårs alderen.  Gederne kan give godt med mælk, op imod 500-1000 liter på 300 dage eller derover, og derfor var de også populære i bondefamilierne i gamle dage. Mælken kan nemlig laves til ost og kødet fra geden kan spises og er meget velsmagende. Skindet fra geden kunne bruges til at sy sko og tøj af, og derved får man udnyttet hele geden, og der er ikke meget, der går til spilde.

Vores geder:

Gitte (øremærke 1166) er 3 år og har kiddene Georg og Gerda. De er født den 28-2-17.

Gitte, Georg og Gerdas farver kalder man blå.

Lisa (øremærke 1172) er 2 år har kiddene Lars-Erik og Lisbeth. De er født den 04-03-17.

Lars-Eriks farve kalder man sort-vildtfarvet. Lisa og Lisbeth er hvide.

Gederne elsker at spise grene, men er ikke så glade for græs, kun topskuddene. Gederne hader at være ude, når det regner, de skynder sig ind ved den mindste regndråbe.

Geder er virkelige kloge og lærenemme dyr. De har også et fantastisk syn, de kan i modsætning til mange andre dyr se farver og kan sagtens se forskel på mennesker. 

Vær rolig og tålmodig når du er i folden, hvis du løber rundt og råber, bliver gederne bange og utrygge.

 

Høns

 

Kaniner 

Museets kaniner er flyttet ind i det gamle svinehus, så nu har kaninerne mulighed for at være ude og inde. Pluk lidt mælkebøtteblade til dem og sæt dig stille i deres udeområde, så kommer de hen til dig. Det kræver lidt tålmodighed! I kaninhuset er der to kaniner med lange ører. 

Får

Museet har får og lam gående på den store fold sammen med gæssene. Fårene er af racen hvidhovedet Marskfår og er et stort får med hvidt hoved og hvid uld. Fåret har uld på både hoved og ben, samt et tykt uldlag på bugen. De har som regel lange haler.

Oprindeligt var de danske får korthalede ligesom fårene i det øvrige Skandinavien, men allerede tilbage i 1600-tallet fik den danske fårebestand dog tilført fremmed blod af den langhalede europæiske type. Racen betragtes som en oprindelig dansk husdyrrace.

Avl:

Et får er drægtig i ca. 150 dage og slægter derved geden meget på. Fårene får, ligesom gederne, mellem 1 til 4 lam pr. læmning. Lammene vejer typisk mellem 5-7 kg ved fødsel og tager hurtigt på. Et udvokset marskfår vejer mellem 75-85 kg, dog kan en vædder komme op på 85-110 kg.

I gennemsnit er fårene 75 cm høje.

Uld:

Man klipper fårene 1-2 gange årligt og får derved 4-6 kg uld pr. får.

Et Hvidhovedet Marskfår producerer forholdsvis god uld, som er fremragende til at strikke med.

Vores får:

Sasha (øremærke 513) er 2 år gammel og er mor til lammene Sally og Simone.

Shirley (øremærke 420) er også 2 år gammel og er mor til Simon og Søren.

Fårene elsker at ligge i skyggen, når det er varmt, og de er meget madgade.

Deres foder består af græs, hø, korn og mineraler.

Gæs

Gåsen forbindes ofte med Dragør. Gæssene blev hvert forår fragtet med båd til Saltholm. Om efteråret kom de tilbage og gik frit rundt i gaderne i Dragør. De havde nogle kendetegn, så hver ejer kunne hente (og slagte) deres dyr, når det passede dem. Der findes stadig gåselemme (lidt større end kattelemme) mellem nogle af husene i Dragør. Om vinteren tog man gæssene ind i køkkenet, hvor de fik reder i de såkaldte gåsebænke. 

Den danske landgås er en middelstor gås, der ligner den vilde grågås, man kan se i naturen. Den er grå med hvid bug og gump. Næb og fødder er kraftig orange eller gule.

Gæs er meget årvågne og opmærksomme. Nogle steder har man holdt gæs som vagtdyr, da de med deres meget højlydte skræppen kunne advare, hvis der var ubudne gæster på færde. Gå en tur langs museets gåsefold, så forstår du hvorfor!