Jul på Amagermuseet

Julemarked

På Amagermuseet kan du den 25.-26. november komme til hyggeligt julemarked, hvor den gode julestemning er helt i top. Vi har fyldt Nordgård med en masse spændende julevarer for enhver smag. Der er julevarer, nisser, julekager, konfekt. brugskunst, hjemmelavet marmelade og honning. 

Få også dekoreret dit eget honninghjerte med navn på. 

Juleudstilling

På den gamle museumsgård emmer der af historisk julenostalgi. De mange stuer er hyggeligt pyntet op efter alle kunstens regler. Du kan opleve juleskikke, som du kender det fra barndommens jul, men også opleve glemte juleskikke, der er forsvundet i takt med at nye skikke er kommet til. 

I storstuen er der julestue fra 1700-tallet, hvor der blev afholdt julestuer med mad, øl og julelege. Få fortællingerne om, hvorfor der altid skal være lyst tændt på bordet, og hvad laver det mærkelige gedebukkevæsen midt i stuen?  

I Dirch Jansen stuen er temaet "Peters Jul". Her er der kommet juletræ i stuen med spiseligt pynt, og i toppen af træet sidder nissen, og på bordet ligger gåsestegen klar til at blive fortæret af familien. 

Malerisalen er blevet forvandlet til julen i 1950'erne set gennem Dragørs butiksvinduer. 

I pigens kammer myldrer det med nisser. Kan du tælle, hvor mange der er?

I caféen serveres der lune æbleskiver med varm gløgg. 

For børnene er der nissesporjagt. Kan du finde nissens forsvundne tøj?

Filmen er fra 2011