Sejlads med Elisabeth K571

Nu har du en helt unik mulighed for at komme ud på en sejlads med den sidste kutter fra, da de danske jøder flygtede i 1943. Museumskutteren Elisabeth K571 sejlede i efteråret 1943 ca. 70 jødiske flygtninge i sikkerhed i det neutrale Sverige. 

Museumskutteren Elisabeth K571 sejler med passagerer to gange dagligt kl. 12 og 13.15 tirsdag-søndag i ugerne 26-32

Billetter til turen kl. 12 kan købes ved kutteren fra kl. 11.30-12.00. Der kan betales kontant eller med mobile pay. Billetter til turen kl. 13.15 kan ligeledes købes fra kl. 11.30-12.00 på kutteren. Fra kl. 12 og frem til kutteren sejler kl. 13.15 skal billetterne købes på Danmarks Lodsmuseum. Her kan der betales med kontanter, mobile pay eller dankort.

Turen koster 100 kr. pr. person.

Der er plads til 10 passagerer på hver tur. Der tages forbehold for aflysning i tilfælde af dårligt vejr. 

Turen går ud i Øresund og er af 1 times varighed. Kutteren kan rumme ti passagerer. 

Kutteren lægger til kaj i Dragør Havn ved lodstårnet.