Fastelavn

Fastelavn er så en kær en tradtion, at Amagermuseet fejrer den to gang. 

Og hvorfor nu det? jo, fordi søndag den 16. februar står i børnernes tegn, mens fastelavnsmandag den 24. februar der er tøndeslagning kun for voksne - og heste!  

Den 24. februar afholdes der fastelavn i St. Magleby, hvor der rides til tønden på Hovedgaden kl. 16. Inden rytterne kan ride af sted om morgenen og rundt på visit i St. Magleby og Dragør er der nogle forberedelser, der skal ordnes. Alt skal gå rigtigt til, for at traditionerne bliver holdt i hævd. Den 16. februar kan du på Amagermuseet opleve forberedelserne og lære mere om fastelavn på Amager. Derudover er der workshop for børn og tøndeslagning o.m.m.

Forberedelserne finder sted søndag den 16. februar kl. 12-16

Museet arrangerer en workshop hvor deltagerne kan lave fastelavnsris, dekorere fastelavnsmasker og udsmykke en fastelavnsbolle med farvestrålende glasur. Vi slår naturligvis også katten af tønden, og der er præmie til den mest kreative udklædning. 

Dagens arrangement indeholder bl.a.: 

  • 12:30 - Fastelavnsrytterne besøger Amagermuseet.
  • 13:00 - Hest blive pyntet med traditionelle bånd og fletninger. 
  • 14:00 - Tøndeslagning for store og små. 
  • Kåring af dagens mest kreative udklædning. 
  • Workshop med fastelavnsris, fastelavnsboller og masker.
  • Fastelavnstøden dekoreres smukt til fastelavnsmandag. 
  • Børn pynter cykel og forbereder sig til børnenes fastelanvsridt 
  • Smag den traditionelle egnsret "posegrød" i sommerkøkkenet på Nordgård.
  • Besøg museumscaféem til kop kaffe og par æbleskiver.
  • Nyd et glas ægte Amager-punch.  
  • Oplev museets spændende lokalhistoriske udstillinger. 
  • Få et indblik i de gamle fastelavnstraditioner.

Entrè 50 kr. pr. voksen. Gratis entré for børn under 18 år.

Workshop'en koster 25 kr. pr. barn.  

 

 

Amagers stolte fastelavnstrationer kan føres helt tilbage til de gamle hollændere, som kom til Amager i 1500-tallet. Hollænderne bragte deres skikke med sig, og snart blev den festlige tøndeslagning til hest med skålsange og punch kendt i hele landet. Dengang var tøndeslagning kun for de voksne, ja den var faktisk kun for de voksne mænd! 

Idag er fastelavn en børnefest, hvor vi klæder os ud, slår katten af tønden og pynter fastelavnsris og spiser fastelavnsboller. 

 

 

Udover det gængse fastelavnsarrangement kan Amagermueets gæster også få et interessant indblik i de gamle fastelavnstraditioner.

I museet sidder Bo Kratholm for eksempel og maler den fastelavnstønde, som skal slås ned fastelavnsmandag. Udsmykningen er den samme hver år, og farverne symboliserer det hollandske kongehus.

Fastelavnsrytterne forbereder deres tur, og de lægger vejen forbi Amagermuseet, så rytterne på traditionelvis skåler med museets leder, Søren Mentz. En hest bliver tilbage på museet, så gæsterne kan se hvordan den bliver pyntet. Det er også lejlighed til at se det helt specielle og flot dekorerede seletøj (snekketøj), fastelavnsrytterne har. Interesserede kan købe et glaspunch i museumscaféen og selv smage den traditionelle varme amagerpunch. Det er flydende kulturhistorie! Caféen tilbyder også lune æbleskiver, kager, samt kolde og varme drikke.  

 

 

I Store Magleby var fastelavnsmandag den vigtigste dag på året, hvor gårdsejerne demonstrerede deres samfundsposition. Siden 1870'erne har Foreningen Vennekredsen organiseret fastelavn, og de holder fast i den oprindelige tradtion. Der bliver ikke ændret på noget, og derfor er der stadigvæk ikke kvindelige fastelavnsryttere i Store Magleby.

 

 

I 2020 falder Fastelavnsmandag den 24. februar. I løbet af dagen besøger fastelavnstoget de oprindelige hollændergårde. Omkring klokken 16. rytterne til Hovedgaden. De slår katten af tønden til hest foran Amagermuseet. Den hollandske ambassadør overværer tøndeslagningen og overrækker vinderen sin præmie. Derefter samles rytterne på Amagermuseets gårdsplads og skåler med museets repræsentanter og hilser på ambassadøren. 

Det er levende kulturhistorie, som tilskuerne er vidne til. Man føler sig hensat til dengang Danmark var et statisk bondesamfund, hvor traditionerne formede årets gang. I det tradtionelle bondesamfund dyrkede man det forudsigelige, og der blev ikke lavet om på tingene. Sådan er det ikke længere. Det moderne liv behøver ikke at være forudsigeligt. Hvad skal vi med fastelavn, når vi også fejrer halloween?

Fastelavnsmandag er således en tidslomme, hvor vi kan forholde os til fortiden på fortidens præmisser.