Åbne byvandringer

På udvalgte dage tilbyder Dragør Besøgscenter byvandringer, der er gratis, når billetten til Dragør Museum er betalt.

Se kalender på hjemmesiden for datoer og tidspunkt.


Følgende byvandringer kan tilbydes.

Dragør – kort fortalt
Det idylliske Dragør rummer så mange spændende historier, så vi ikke kan nå at fortælle det hele, men på lidt under en time, får du højdepunkterne fra flere hundrede år. Vi fortæller om sildemarkederne, der skabte byen og om søfartsbyen, hvor stort set alle levede af de maritime erhverv. Undervejs giver vi tips til, hvad du kan opleve på Dragør Museum, hvor entrebilletten er med i prisen for byvandringen. Varighed 45. min

 

Hollændernes spor i Dragør
I år er det 500 år siden, at en gruppe hollandske bønder kom til Amager. De bosatte sig i ”Hollænderbyen” Store Magleby, men satte i høj grad også deres præg på Dragør. Omkring år 1700 kom ca. halvdelen af Dragørs indbyggere fra Hollænderbyen, og tilflytningen fortsatte i generationer. Hollænderne byggede Dragørs første egentlige havn, og med deres erfaring med sejlads og rigdom til at investere i skibe, bidrog de i væsentligt til Dragørs udvikling som sejlskibsby med søfart, lodsning og bjergeri. Ét af byens verdenskendte sønner, skibsreder A.P. Møller, var født i Dragør og havde på mødrenes side aner tilbage til hollænderne.


Danmarks bedst bevarede skipperby
Dragør gamle by og havn rummer en enestående kulturarv – ikke bare i Danmark, men i verdensklasse. På turen får du historien om byens opståen, den enestående byplan og enkle homogene arkitektur. Desuden fortæller vi om de udfordringer, man er stillet overfor, når en gammel by som Dragør skal fungere i et moderne samfund.


Dragørs matadorer
Korsbæk har sin matador – Dragør har adskillige! Kom med på en byvandring, hvor du kan høre om byens skippere i 1700-tallet, der blev rige på at sejle korn og brænde til København. Nogle tog på langfart og sejlede råsukker og rom – produceret af slavegjorte afrikanere på De Dansk Vestindiske Øer – til hovedstaden.
Under krigen imod England 1807–1814 drog Dragør søfolk som kapere – statsautoriserede »sørøvere« – ud på erobringstogt mod engelske skibe og kunne hente store prise-penge hjem, hvis de erobrede fjendens skibe.
Du får også historien om de to Dragør-knægte, der begyndte som guldgravere og endte som skibsredere og blev byens førstemænd. Dragørs største skibsreder omkring 1870 hed H.N. Jeppesen og blev kaldt ”Dragørs konge”. Han blev stamfader til to andre berømte skibsredere fra Dragør, Hans Isbrandtsen, der blev skibsreder i USA, og Arnold Peter Møller, som grundlagde Mærsk-dynastiet, der står bag Mærsk Line – et af verdens største rederier.


Kvindernes Dragør
Dragørs mænd var sømænd og lodser, men hvad beskæftigede byens kvinder sig med? På turen fortæller vi både om kvinderne rolle i et samfund, hvor mændene tit var væk hjemmefra i månedsvis. Vi fortæller om
nogle kvinder, der satte sig spor i byen: Vævere, gåseholdere og landliggermadammer! Hør også historien om Grith, Trein og Neel, om den frelsende engel Ellen og om kvindelige kunstnere- og en enkelt cykelrytter.


Kunstnernes Dragør
Gennem flere hundrede år har Dragørs lyksaligheder tiltrukket forfattere, billedkunstnere og scenens folk. Enkelte blev født i byen, nogle blev tilflyttere og andre nøjedes med at være sommergæster. Der er stadig mange dele af den gamle by, som C. W. Eckersberg ville kunne genkende fra sine fodture i begyndelsen af 1800-tallet. Byen har haft prominente beboere som Henrik Pontoppidan, Karen Blixen og Klaus Rifbjerg. Og vidste du, at skagensmaleren Viggo Johansen og bornholmermaleren Oluf Høst også har boet i Dragør?


Maleren Christian Mølsted og Dragør
I dag er maleren Christian Mølsted ikke så kendt, men da han boede i Dragør, malede han billeder, som hang hos borgerskabet og de kongelige i København. Han skildrede store, historiske scenerier og ikke mindst billeder af søslag var hans speciale. Samtidig kunne han dog fange stemningen i byens gader eller male fiskerbådene, når de tidligt om morgenen gik på havet. Christian Mølsted var selv fiskersøn, men ville hellere tegne og male og tegne end gå i faderens fodspor. Hele livet boede han i Dragør og skabte sit lille atelier midt i byen, som i dag er Danmarks mindste kunstmuseum.


Gader og stræder i Dragør
I Dragørs gader gemmer der sig masser af historier. Selv gadernes navne er en historie i sig selv. Hvorfor hedder det Zytfensgade, Bjergerlav eller Blegerstræde? Og hvem var Trein Jylmann, Jan Timann – og Neel, der gav navn til Neels Torv? Få historien, mens vi går opdagelse i Dragørs labyrintiske gader.


Dragør 1943 – porten til friheden
I oktober 1943 indledte den tyske besættelsesmagt en aktion for sende danske jøder i koncentrationslejre i Tyskland. Inden da nåede langt de fleste at flygte over Sundet til det neutrale Sverige, og for mange gik flugtvejen via Dragør Havn. Byens fiskere sejlede i ly af mørket over Øresund, og næsten hele byens befolkning stod sammen om den enestående indsats for at redde deres landsmænd. Gå med i flygtningenes fodspor og få også historien om museumskutteren Elisabeth K571, der stadig ligger i havnen