Julemarked på Amagermuseet

Jul på Amagermuseet

På Amagermuseet kan du den 20.-21. og 27.-28. november komme til hyggeligt julemarked, hvor den gode julestemning er helt i top. Vi har fyldt Nordgård med en masse spændende julevarer for enhver smag. Der er julevarer, nisser, julekager, konfekt, brugskunst, hjemmelavet marmelade og honning. 

Få også dekoreret dit eget honninghjerte med navn på. 

Juleudstilling

På den gamle museumsgård emmer der af historisk julenostalgi. De mange stuer er hyggeligt pyntet op efter alle kunstens regler. Du kan opleve juleskikke, som du kender det fra barndommens jul, men også opleve glemte juleskikke, der er forsvundet i takt med at nye skikke er kommet til. 

I malerisalen er der glimt af juletræets historie og et juletog. 

I caféen serveres der hjemmelavede lune æbleskiver med varm gløgg. 

For børnene er der nissesporjagt. Kan du finde nissens forsvundne tøj?