Et kapitel af hvalfangstens historie ved Svalbard i 16- og 1700-tallet.
Foredrag ved marinearkæolog Torben Malm. Wiedergårdens festsal. Wiedergården 2, 2791 Dragør
I 1556 søgte den hollandske admiral Wilhelm Barents og kaptajn Jacob von Heemskerk forgæves efter nordøstpassagen til Kina. En genvej til silken fandt de ikke. Til gengæld fandt de en gruppe forblæste og ugæstfrie øer langt mod nord, som de kaldte Spitsbergen.
Opdagelsen afstedkom ikke større opmærksomhed, og gik snart i glemmebogen. I 1607 genopdagede englænderen Henry Hudson øerne og lagde mærke til en stor bestand af hvaler og hvalrosser. Dette afstedkom, at englænderne i 1611 udrustede det første hvalfangerskib med 6 baskiske hvalfangere – harpunører – om bord. Togtet blev en overvældende succes, og herefter gik det stærkt. Allerede året efter er der hvalfangere fra tre nationer ved øerne: Spanien (baskere), Holland og England. I 1614 ved vi, at der er flere hollandske hvalfangerskibe på Svalbards nordvestligste ø, Amsterdam Ø, og i 1615 kaster den danske konge Chr. IV sig ind i ”olie-eventyret”. Hvaltran og -barder var kostbare handelsvarer på det tidspunkt.
Mange af hvalfangerne omkom under det farlige arbejde og blev begravet på Svalbard – og her begynder min historie. I 1984 var jeg nyansat på Nationalmuseet i en afdeling kaldet Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat. Min daværende kollega Svend Erik Albrethsen var meget optaget af arktisk arkæologi, og havde i flere år tumlet med planer om at søge midler til en ekspedition til Svalbard. I 1983 lykkedes det at samle de nødvendige penge, og han spurgte, om jeg havde lyst til at tilbringe 1½ måned af sommeren 1984 med at udgrave hvalfangergrave; det blev en sommer helt ud over det sædvanlige.
Marin arkæolog Torben Malm vil i foredraget komme ind på den tidlige hvalfangst ved Svalbard – ”De kolde kysters land” som navnet Svalbard betyder – og håndteringen af de store hvalkroppe og udsmeltning af hvaltran. Hvalfangerne døde i stort tal af sygdomme og ulykker under arbejdet, og blev begravet på Svalbard. Og her findes gravene stadig i en forbavsende god bevaringstilstand. Foredraget vil endvidere omhandle udgravningen af 30 hvalfangergrave. Kisterne stod intakte under kraftige stenlægninger, og de døde lå….nå ja, lad det være en overraskelse.
Torben Malm viser billeder fra udgravningen - disse kan virke anstødelige!
Det tirsdag den 20. februar kl. 19 i Wiedergårdens festsal, hvor alle er velkomne