Påskeåbent på Amagermuseet

Amagermuseet slår i år den grønne port op til oplevelser i påsken. Så kom alene eller tag familien med, nyd foråret og lær om hollænderbønderne på Amager. Der er åbent tirsdag d. 15 - søndag d, 20. apil. kl. 12-16.

Det kan du opleve: 

Miniarkæologiudstilling

Amagers fortid går længere tilbage end 1521 og hollændernes ankomst. I jorden omkring Store Magleby er der gjort mange fine arkæologiske fund, der er med til at fortælle historien om fortidens lokale beboere helt tilbage til oldtiden. Udstillingen er blevet til i et samarbejde med Kroppedal Museum, der har det arkæologiske ansvarsområde for Amager. Læs mere her.

Påskeskattejagt

Som noget nyt er der påskeskattejagt for børn. Gå på opdagelse i alle kroge og hav øjnene godt med dig og se, om du kan finde de mange påskeæg. Hos kustoden venter, der en lille præmie til dem, der kan gætte den hemmelige sætning.  

Forskellige aktiviteter

Museet har tilknyttet mange frivillige, og nogle af dem kommer i påsken og viser deres særlige håndværk.Kom og se hvad de kan og få en god snak med dem. De fordeler sig på følgende måde:

Tirsdag 15. april: Frivillige fra Lodsmuseet fletter måtter på Amagermuseet.

Onsdag 16. april: På den gamle museumsgård står der en væv i Dragørstuen fra 1803. Kig forbi og se hvordan man væver.

Torsdag 17. april: Modelskibslauget fremstiller modelskibe og fortæller gerne om deres passion for detaljen.

Fredag 18. april: Amagermuseets Venner inviterer børn til at dekorere æg med tuscher (hårdkogte hønseæg) og senere trille dem ned ad en rampe for at se, hvor langt æggene kan trille.

Lørdag 19. april: Væven er i gang igen, og du kan blive klogere på vævningens kunst.