"En søndag på Amager" et sangarrangement

Denne søndag vil vi sammen synge alle de kendte og mindre kendte sange fra Johanne Luise Heibergs syngespil »En søndag på Amager« – f.eks. den om Lisbeth, der er så sød, lods Mikkelsens vise og om brylluppet i Kongelunden. Marianne Kragh, som bl.a. er dirigent for Dragør Sang-forening vil dirigere og akkompagnere til sangen. Stykkets handling vil Bente Walløe Poulsen fortælle mellem sangene. Der er almindeligt åbent denne dag på Amagermuseet, så ikke-medlemmer af støtteforeningerne betaler entré – men alle er velkomne til arrangementet. Amagermuseets Venner sørger for drikkevarer til alle, så vi ikke bliver tørre i halsen undervejs. Kaffe og kage med mere kan – som altid – købes i caféen. Kom og vær med til at sætte nyt liv i de gamle sange denne søndag.

Sted: Amagermuseet

Tid: kl. 14

Der betales entré til museet